Billet for fast medarbejder på øen
Det er kutyme, at faste medarbejdere i virksomheder på Agersø eller Omø har mulighed for at købe personbillet til halv pris
Hvad kræver fast medarbejder-billet?
- En erklæring af virksomheden indsendt her fra siden - og efterfølgende godkendt af færgekontoret
- At medarbejderen kan fremvise dokumentation for ansættelsen med navn og foto underskrevet af arbejdsgiveren
- At pågældende virksomhed har registreret CVR-adresse på Agersø eller Omø
Når erklæringen er godkendt
Efter I har sendt erklæringen her fra siden, og den er godkendt, udsteder færgekontoret et personligt værdikort til medarbejderen.
Udstedelsen koster 50 kr., som ikke refunderes. Vi opkræver betalingen for at udstede værdikortet på færgen, når kortet udleveres.
Når ansættelsesforholdet ophører
Virksomheden har pligt til at give besked på faerger@slagelse.dk